Af Hans Lauridsen
I sidste års Tilforn skrev jeg om olieboring ved Bærholm, som var en stor begivenhed i det ellers stilfærdige Holte. En anden stor begivenhed trak tusindvis af mennesker til den modsatte ende af Holte. Det var Dagmarfesten ved Søholm Sø i 1928.
Køng Sogne Biblioteksforening havde den 1. juni 1928 indbudt 30 mennesker til møde på Køng Højskole. Foreningen ”havde fostret den Plan”, at man ville lave en fest ”Dronning Dagmars ankomst til Danmark” i stedet for ringridning. Man havde fået grev Rantzaus tilladelse til at bruge Søholm Sø og dens bredder til festplads. Til festarrangør havde man engageret højskolelærer Olaf Andersen. De fremmødte enedes om, at festen skulle afholdes søndag den 8. juli. Der blev nedsat et forretningsudvalg med formanden for biblioteksforeningen gartner M.H. Mose i spidsen. Den fik til opgave at nedsætte udvalg til at arbejde med ”det store Apparat, der skal til en saadan Fest”.
Senere blev udvalgene konstitueret, og man var ude ved søen ”for at tage Omgivelserne nærmere i Øjesyn” fortælles det i det lokale ugeblad Kommunaltidende, som uge for uge kunne fortælle om, at der blev holdt prøver, og hvordan planerne skred frem. Der skulle afholdes tombola, og man ville gerne modtage gaver alt ”lige fra Knappenaale til Hopper med Føl”.
Arrangementet havde til formål at skaffe penge til nystartet bibliotek. Der havde i mange år været arbejdet på at få et bibliotek. I 1913 blev der i Kommunaltidende udtrykt ønsker om en bogsamling for Køng Sogn. Sigrid Pedersen, der startede boghandel i Glamsbjerg i 1907, havde efter nogle års forløb et lejebibliotek i forretningen på nogle hundrede bind. ”Køng Bogsamling” i Gummerup forskole omtales i 1915, og i 1916 blev der taget initiativ til et fritidshjem og læsestue for unge mennesker.
Endelig blev der i 1923 nedsat et udvalg med det formål at få oprettet et bibliotek. Formand for udvalget var gartner M.H. Mose, og efter nogle års arbejde med at skaffe kapital, blev det første bibliotek åbnet i lokaler på Teknisk Skole i 1926. Valdemar Bonne Christiansen blev den første bibliotekar.
Der skulle skaffes penge til bibliotekets drift, og derfor blev der holdt ringridning og gjort mange tiltag for at skaffe penge. Det var her Dagmarfesten kom ind. Gartner Mose havde læst, at man ved Holbæk Fjord havde holdt en sådan fest, og han fik dannet det tidligere omtalte udvalg, der skulle arrangere Dagmarfest ved Søholm Sø.
Den 5. juli 1928 kunne Kommunaltidende fortælle om programmet, med koncert, prolog, foredrag af Olaf Andersen, operasang ved Lars Boe og endelig ”Dronning Dagmars komme”. –Stykket var skrevet af Olaf Andersen og omhandlede Valdemar Sejers dronning Dagmars ankomst til Ribe i 1205 antagelig efter B.S. Ingemanns historiske roman. Der skulle medvirke 27 ryttere og 50 personer.
Festen skulle begynde kl. 4 om eftermiddag og der ville blive pauser, hvor folk kunne nyde deres aftensmad ”i et overmaade smukt sted, hvor Festen holdes”.
Der var mulighed for kørsel ”idet der gaar Biler derud udafbrud” formidles 50 øre, og fra ”omliggende Sogne i indtil 6-7 km afstand” ville folk blive hentet af to af byens fragtmænd, hvis der var mere end 10 personer.
”Og vi går ud fra” skrev Kommunaltidende ”at ingen Privatmand der ude i Holte vil vove at lave privat Parkeringplads eller holde Cykelstald, for en saadan færd maa man have Lov at stemple i stærke Ord”, da overskuddet skulle gå til biblioteket, som alle i sognet kunne nyde godt af.
Kommunaltidende blev i disse år redigeret og trykt hos bogtrykker Marius Hansen i Glamsdalen, og ”JC”, som vi ikke ved hvem er, fortæller i avisens sædvandlige farverig sprog om begivenheden.
Den store dag oprandt og festen oversteg langt forventningerne med 10 000 besøgende. Men”de var saa godt som alle mere eller mindre misfornøjede bagefter. Det var det Historiske optog man i dette Tilfælde ønskede at se, for dette med Sang og Foredrag gider man ikke høre, —- for det faar man i lange baner Dag ud og Dag ind i Radioen”. Allerede to timer inden festen skulle begynde var mange tilskuere mødt op, og et timands orkester sled bravt i det i en time inden ”Præsidenten for det hele” gartner Mose kunne byde velkommen. Han gav udtryk for at ”et folks Sundhed og Livskraft kendes paa dets Kærlighed til Fortidens Minder”. Det var sådanne minder, man ville vise med Dronning Dagmars komme. Derefter sang operasanger Lars Boe en række Sange ”men desværre kunne kun få høre hans stemme”. Det samme var tilfældet, da Olaf Andersen holdt tale og oplæste en prolog. Herefter sang Lars Boe endnu tre sange, og endelig kunne dagens vigtigste programpunkt gå i gang, ”men da var Folk trætte og utaalmodige”. — ”Men langt om længe kom en gammel Gråskæg langsomt vandrende langs søbredden. Man følte sig straks sat tilbage til begivenheden 700 aar tidligere, saa ypperligt syntes Kullemandenfiguren tegnet, og ingen skulle have sagt, at der bag Munkekutten skjulte sig Postbud Nielsen, og det var dog Tilfældet. Saa kom optoget i rolige Majestæt, lidt for roligt syntes vi, og da Kongen nærmede sig Kullemanden, som havde sat sig på en Sten og sad og tegnede sære Streger og Snirkler, saa tog han Spaadom af denne (kongen), og forudsagde hans Skæbne, som i Stjernerne staar skrevet. Lidt efter hørtes sang fra søen. Det var dronningesmakken, der nærmede sig ført af den gamle Søgubbe Købmand Andersen. En mere sikker fører af en baad kunde vi ikke tænke at faa. I det hele syntes Baaden med sin dyrebare Last at gøre et betagende indtryk paa forsamlingen for der var ro over hele Linien i dette Øjeblik.
Baaden lagde til Land og Junker Strange, alias Bogtrykker Jensen, traadte værdigt op paa broen og førte Dronning Dagmar, Frk. Else Jessen, Løgismose hen til kongen, som ventede ved Landgangsbroen og afleverede hende til Kong Volmer som hans og Danmarks Dronning. Efter at Kongen havde budt Dronning Dagmar Velkommen, hjalp han hende til Hest, og gled ”afsted til Riberhus” hvor gildet skulle fejres. Cykelhandler Viggo Jensen i Kong Volmer Skikkelse var ypperlig, blot han havde været af garderhøjde, men ingen kan jo føje Alen til sin vækst og heller ikke han. Frk. Jessen var en smuk og betagende Dronning Dagmar. At der bag Bisp Sunesen skjulte sig Skrædder Andersen skulde ingen have troet, saa sikker han sad til Hest, og Slagter Pedersens grev Albert var statelig at skue. I det hele taget skilte Optoget sig udmærket fra det (øvrige) og der var heller ingen Utilfredshed med dette, den laa jo helt andre steder”.
Gartner M.H. Mose indrømmede, at tilstrømningen havde været fænomenal, og at det hele brød sammen. Der var mange flere, end man havde biletter til. Da optoget var forbi, var der ikke mere at byde på, og det var folk slet ikke tilfreds med. Festen gav et overskud på 3400 kr., men Mose mente, den kunne have givet 10 000 i overskud, hvis der havde været flere forlystelser.
Efter nye indsamlinger fik biblioteket i 1936 egnde lokaler i Søndergade 39, stadig med H.M. Mose som formand for biblioteksforeningen, som han var til sin død 1941.
Nogle vil sikkert endnu huske biblioteket i Søndergade 39 og Bonne Christiansen som en altid hjælpsom bibliotekar og altid med en cigar i munden.
Et nyt bibliotek så dagens lys i 1965, og da var det M.H. Moses søn gartner Poul Mose, der havde skænket byggegrunden.