Af Ingemann Jensen
Overskriften lyder som begyndelsen på et eventyr, og skonnertbriggen ”Voldtofte” bliver i denne artikel en hovedperson lidt ud over det sædvanlige i et skibseventyr.
I Voldtofte boede i 1845 en hjulmandsfamile. Faderen hed Frederich Jørgensen og var gift med Karen Mortensdatter. Han var i 1845 43 år og kom fra Gelsted, hun var 48 år og født i Voldtofte. De havde tre børn, den yngste hed Jens, og han fik efternavnet Frederichsen. Familien optrådte i
folketællingerne frem til 1855, hvor Frederich skifter erhverv til husmand og daglejer, og Jens var i 1855 blevet 15 år.
1 1880 var Jens at finde i en folketælling fra Troense. Efternavnet var da ændret lidt, nemlig til Frederiksen.
Listen af 1880 begyndte med hustruen Ane Frederiksen, født Andersen, og der var fire børn, en søn på syv år, tvillingpiger på fire år og en lillebror på et år. Familien havde en tjenestepige på 14 år. Nederst stod Jens, 39 år med stillingsbetegnelsen skibsfører.
Så skete katastrofen for familien Frederiksen.
Jens døde i 1880, bevidnet af en udskrift af en skifteprotokol dateret 27. februar 1880.
For at stykke historien om Jens sammen i de 25 år, der gik fra folketællingen i 1855 til den i 1880, må der inddrages andre kilder.
Det vides, at Jens i 1875 hos skibsbygmester Møller i Troense lod bygge en skonnertbrig, som han gav navnet ”Voldtofte”. Jens var 35 år og havde da familie med en søn. Skibet var ikke helt lille – 92 fod (ca. 30 meter) langt og 20 fod (seks-syv meter) bredt midtskibs, lasterummet 10 fod (tre meter) dybt, drægtighed 145 tons og et rumfang på 410 kubikmeter. Det var hækroret med halvrundt spejl, dvs. at skibets runde agterende ragede ud over roret. Forskibet var en middelfyldig gallion med krølle, hvilket vil sige, at der ikke var galionsfigur, men at der var udskæringer (krøller) i rælingen, der fortil samledes i et fremspring.
Skibet var kravelbygget (modsat klinkbygget) af eg. Valget af kravelbygning gav et helt glat skrog/ hvilket fik betydning for skibets eventyrlige sejlads i sidste halvdel af dets sejltid.
Hvorfor gav Jens skibet navnet ”Voldtofte”?
Jeg tillader mig lidt gætværk, der understøttes af et brev dateret 9. januar 1880. Brevet var sendt af et forældrepar og stilet til en søn. Det var en helt almindelig hilsen med nyt om stort og småt. Vigtigt for eventyret her var et afsnit om ”Skibet”. Jeg citerer: ”Der var møde i går hos Rasmus Mosebo angående skibet, det lader næsten, at det bliver til alvor denne gang, at enten skal han købe skibet eller også sælge sin part, enten sælger vi så skibet igen eller også der bliver en anden gøren, noget bestemt kan jeg ikke skrive, men jeg skal nok få det at vide, såsnart der bliver noget afgjort”. (Retskrivning moderniseret og kommaer sat ind).
En anden kilde siger: ”Den 17. januar 1882 tilskøder ejerinden en tyvendedel part af skibet til Hans Madsen af Voldtofte, der igen den 24. januar samme år overdrager halvdelen af sin part til skibsfører T. V. Valentin, Troense, og nogle få dage senere sin sidste halvdel til skibets bygmester C.R. Møller.” Ejerinden var Jens’ enke Ane.
Ane måtte efter tabet af Jens, klare sig på anden måde. Hun flyttede med sine fire børn til Strandgade 13 i Troense og drev pensionat i huset. I folketællingen 1890 stod hun opført som lærerinde. Eget foto juni 2014
Desværre er skibslisterne ikke komplette, og lige netop 1881 og 1882 mangler, så det er ikke muligt at se, hvem der stod som ejer og skibsfører, indtil Hans Madsen afstod sine andele i januar 1882. I skibslisten 1883 var Valentin ejer og en Andreasen skibsfører.
Men tilbage til spørgsmålet, hvorfor gav Jens skibet navnet ”Voldtofte”?
Der var nok to grunde hertil, dels at han var født og levede i hvert fald de første 15 år af sit liv i Voldtofte, og dels finansieringen af skibet, som nok for en del af byggesummen var sket ved udstedelse af anparter solgt i Voldtofte (se brevet af 9 . januar 1880).
Jens blev sandsynligvis sømand efter sit 15. år. Han havde sikkert en god karriere i søfarten, når han allerede som 35 årig kunne lade bygge et ret stort skib. Jens havde holdt forbindelsen til Voldtofte
vedlige og var en agtet person, som man gerne betroede sine penge i anparter, ikke mindst fordi hans mor, Karen Mortensdatter, var datter fra ”Egehavegård”, hvor altså ejerne først var Jens’ morfar Morten (og mormor Maren), senere hans morbror Rasmus (og tante Marie), og da morbror Rasmus døde, tanten Marie Andersdatter. Og se, tante Marie var datter fra ”Voldtoftegård”. De to ejendomme lå (og ligger stadig) med haverne op til hinanden på Store Holm i Voldtofte. Da Rasmus var to år ældre end Marie, aner man en smuk barnekærestehistorie, som klæ’r eventyret.
Billedet her er taget ca. 1870 og viser familien på Bylandsgård i Voldtofte. Det er forældrene Rasmus Jørgensen og Karen Larsdatter med sønnen Hans. Hans var som 18-årig på Ryslinge Højskole i 1880, og det var der han modtog brevet af 9. januar, det brev, der beviser, at der var anpartshavere til skibet i Voldtofte. Foto i privateje.
Jens havde altså onkler og tanter og en del hel-, halv- og grandfætre og -kusiner med tilknytning til gårdejerfamilier i Voldtofte, så det er naturligt, at Jens kvitterede for familieskabet (og investeringerne) ved at give skibet navnet ”Voldtofte”
Der blev lavet billeder (tegninger og akvareller) af skibet, som angiveligt har hængt i flere hjem i Voldtofte. Et enkelt sted fandtes endda så sent som i 1955 et portræt af Jens Frederiksen.
”Voldtofte” sejlede hovedsageligt med sydfrugter fra Messina på Sicilien til Baltikum. Det er sandsynligt, at returfragten var tømmer til England og kul herfra til Middelhavsområdet.
Jens døde i 1880, måske var han blevet så syg, at han for at sikre sin familie måtte gøre noget, nemlig sælge skibet. Det før omtalte brev fra januar 1880 kunne antyde, at parthaverne i Voldtofte kunne have været interesserede i at overtage skibet. Løsningen blev en anden, for i 1882 stod Ane Frederiksen som ejer, og parthaverne i Voldtofte repræsenteret af Hans Madsen solgte til Valentin.
Tilbage i Voldtofte blev kun akvarellerne og tegningerne af skibet ”Voldtofte” hængende, ja, der blev blev endda lagt en tegning i oldermandskisten.
Eventyret om ”Voldtofte” slutter ikke her. 16. februar 1882 strandede skibet ved Liepaja i Letland (vintersejlads i Østersøen med appelsiner, lyder lidt dristigt). Det blev bragt flot igen.
Skibet her kunne være ”Voldtofte”, men er et andet skib under bygning på et andet værft ved Troense ca. 1880. Her ses tydeligt ”krøllen” stikke frem. Ligeledes ses det, at skroget er helt glat (kravelbygget), og derfor let at beklæde med »gult metal«. Hele byggesjakket – 17 mand – står på dækket, og på terrænet står en lille flok tilskuere, tilsyneladende en familie. Foto: Svendborg og Omegns Museum.
Valentin solgte skibet til A/S Michaelsen i Randers i 1883, og i 1887 blev ejerskabet overdraget til Brdr. Hjort i København. I 1892 omregistreredes ”Voldtofte” efter en ændring i apteringen, idet der forsvinder ca. 15 tons lasteevne (en ekstra kahyt?), og det glatte skrog blev beklædt med ”gult metal” (messing). Noget kunne tyde på, at ”Voldtofte” blev ombygget til sejlads i isfyldt farvand, hvad eventyret om skibets sidste år kraftigt antyder.
I 1896 solgtes skibet til kolonist Johan Pihlfeldt (født 1870 i Rusland ud af en købmandsfamilie). Han boede i Saidabugten ved Murmansk. ”Voldtofte” skiftede navn til ”Ribak” og var hjemmehørende i St. Peterborg, så noget tyder på, at ombygningen til ishavssejlads var en succes. ”Ribak” skiftede hjemsted mellem St. Petersborg og Reval (Tallinn) flere gange, for til slut at sejle ud af eventyret i 1923 efter 48 års tjeneste. Det havde oplevet ikke så lidt på tidsrejsen og overlevet en verdenskrig og en russisk revolution, og som altid: ting forgår, men minder består.
I Voldtofte mindes man, der var engang, hvor man var så rige, at man ejede et skib.
I brevet 9. januar 1880 fortælles, at det bøssebrædt, som Hans har lavet på Højskolen er kommet, og at ”det er smukt”. Brættet eksisterer i dag og de fine udskæringer med vekselvirkning mellem lyse og mørke træsorter står stadig som nye efter 134 år. Rådyrhovedet øverste på brækket har et ægte gevir fra en spidsbuk. Eget foto juni 2014.
Og se, det var et rigtigt eventyr.
Læs videre om skonnerten “Voldtofte” https://glamsbjerglokalarkiv.dk/skonnertbriggen-voldtofte-afslutningen/
Kilder:
Holm Pedersen og Lund: Skibe og søfolk fra Svendborgsund. Munksgaard, 1963.
Erik Møller Nielsen: Svendborg Søfarts Historie siden 1253, Svendborg 2003.
www.sbib.dk: Skibslister 1875 til 1897.
Svend Aage Brink: Skonnertbriggen »Voldtofte« Vestfyns Hjemstavn 1955.
Relevante folketællingslister på Dansk Demografisk Database og Kirkebøger fra Statens Arkiver på internettet.
Assens Lokalhistoriske Arkiv: Brev dateret 9. januar 1880 fra Rasmus Jørgensen til sønnen Hans.
Snak med indbyggere i Troense og Hans Jørgensen i Voldtofte.