Om Arkivet

Lokalhistorisk Arkiv i Glamsbjerg er arkiv for sognene i den tidligere Glamsbjerg Kommune, nemlig sognene Køng, Flemløse, Ørsted, Søllested og Vedtofte.

GLAMSBJERG LOKALHISTORISKE ARKIVFORENING blev stiftet i 1998 under navnet ‘Glamsbjerg Kommunes Lokalhistoriske Arkivforening’. Navneændringen skete i forbindelse med kommunesammenlægningen. Selve arkivet har været en realitet siden 1972.

På arkivet kan du finde mange spændende historier. Vi har en omfattende samling af original-arkivalier, fotografier, film, kort, mm., som belyser egenes historie og udvikling. Her kan man bl.a. finde informationer om områdets huse, gårde og slægter, egnens erhvervliv og meget mere.

Interesserer du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller en helt fjerde ting, så besøg arkivet. Vi hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.

Vel mødt på arkivet.

Du kan også søge i alle billeder og registreringer, som vi har fået registret, ved at besøge siden   Arkiv.dk

Foreningens bestyrelse og arkivets leder, Finn S. Juul, varetager driften af Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Lederens, bestyrelsens, og de frivillinge hjælperes arbejde består bl.a. i at:
hjælpe besøgende og besvare skriftlige forespørgsler
registrere nyt materiale
udgive Lokalhistorisk Kalender og årsskriftet Tilforn
afholde arrangementer som:
foredrag, ture og byvandringer med guide, udstillinger, åbent hus-arrangementer.

Køng Sogn

Hjemstavnsgården

Glamsbjerg by ligger i Køng Sogn. Tidligere var Køng hovedbyen, det er her sognets gamle kirke og præstegården ligger.Omkring år 1800 bestod Glamsbjerg af 11 gårde, en mølle og 14 huse eller husmandssteder. Gårdene i Glamsbjerg er væk nu, inden udskiftningen og overgangen til selveje, hørte alle gårdene (på nær en) under Krengerup.

I 1884 kom jernbanen til Glamsbjerg, og med den kom byen ind i en rivende udvikling. Virksomheder som teglværk, savværk, bryggeri og margarinefabrik så dagens lys. Glamsbjerg Kirke, som er annekskirke til kirken i Køng, blev opført i 1910.
I sognet ligger herregården Søholm, der hører under Krengerup.

Bronzemand

I 1907 blev der på præstegårdens jord fundet en bronzestatuette fra 5-6. århundrede. På ryggen har den lille mand (på kun 9,5 cm.) to runetegn: ng og o.
Digteren Ambrosius Stub fødtes i Gummerup 1705.
Museet “Vestfyns Hjemstavnsgård” ligger i Gummerup.

Byer og bebyggelser: Glamsbjerg, Køng, Gummerup, Højrup, Højbjerg, Holte m.fl.

Flemløse Sogn

Flemløse er hovedbyen med kirke, præstegård og skole. I Voldtofte er der fundet en bronzealderlandsby. Synlige tegn på tidlig bebyggelse ses i landskabet af de bevarede gravhøje.

Drengehøj

I 1883 antændte en gnist fra Flemløse smedje det nærmest liggende hus, og hjulpet af stærk vind bredte ilden sig. Seks gårde og ti huse nedbrændte til grunden.

Flemløse1

Fra en mark i Voldtofte stammer en runesten, (officielt navn: “Flemløse1”) med indskriften: ”Efter Roulv, som var næsboernes gode, står denne sten; sønnerne satte (den) efter. Åver malede.” Stenen blev flyttet til Jægerspris af den senere Kong Frederik VII.
Byer og bebyggelser: Flemløse, Dærup, Voldtofte, Høed m.fl.

Ørsted Sogn

Hovedbygningen til Krengerup.

I Ørsted sogn ligger godset Krengerup, tidligere kaldet Frederikslund. Den blev opført som hovedgård af Gabriel Knudsen Akeleye († 1608), men gårdens historie går endnu længere tilbage i tiden. Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1772-83 på Frederik Sigfred Rantzau’s foranstaltning, arkitekt var Hans Næss. Krengerups avlsbygninger rummer Hørvævsmuseum og Skodamuseum.

Samson og løven

Ørsted Kirke var i katolsk tid viet til Skt. Jørgen. En billedkvader i våbenhuset viser optrinnet med Samson og løven. Stenen er forsynet med en runeindskrift: “Eskil i Gård skar Samson, han dræbte dyret”.*

*Kommentar af Evald Andersen: Angående runestenen i Ørsted kirke, så troede man indtil Nationalmuseets herredsrejse i 1897, at motivet på stenen forestillede Sct. Jørgens kamp med dragen, men da man på Nationalmuseet var i stand til at læse runerne, fremgik det af teksten, at motivet i stedet for forestillede Samsons kamp med løven. Det med Sct. Jørgen er nærmest blevet til en myte, der ikke vil dø, for alle steder hvor Ørsted kirke bliver omtalt, bliver det altid nævnt, at kirken i den katolske tid var indviet til Sct. Jørgen. Der er ingen steder, hvor der står, hvilken helgen kirken er viet til.

Rasmus Nyerup (1759-1829), initiativtageren til det der skulle udvikle sig til Nationalmuseet, blev født i Ørsted sogn.

Byer og bebyggelser: Ørsted, Højbjerg, Nyrup, Grimsbjerg, Hestehave, Basselund m.fl.

Søllested Sogn

Kongsgaarden

Søllested nævnes allerede i 1175, da Valdemar I under et ophold her udstedte et dokument angående et mageskifte. I Søllested ligger ”Kongsgården”. Om det virkelig var Kongens Gård eller en af de gårde hvor de skiftende konger på deres rejser gennem landet blev beværtet og overnattede, får stå hen i det uvisse.

Mankestole

Nær Kongsgården er der i en høj fra vikingetiden fundet en rigt udstyret grav, med bl.a. to mankestole dekoreret med forgyldte bronzebeslag.

Byer og bebyggelser: Søllested, Bukkerup, Stengelsris, Egemosedam m.fl.

Vedtofte Sogn

Brahesholm

Herregården Brahesholm, tidligere kaldet ”Vedtoftegård”, hører under Krengerup. 1871-72 byggedes der en ny moderne hovedbygning med tårn og spir, kaldet ”Slottet”.
Det fik dog ikke en lang levetid. Byggematerialet var støbt beton, og det viste sig, at bygningen ikke kunne varmes tilstrækkeligt op. Der var fugtigt og usundt, så herskabet flyttede. Slottet blev nedbrudt 1916. Brahesholms adresse er Bogensevej 130 .

Mindesten

Tæt ved Brahesholmskolen styrtede et amerikansk B17-bombefly ned i 1944, hvor ni besætningsmedlemmer omkom, kun én overlevede. En mindesten markerer stedet.

Byer og bebyggelser: Vedtofte, Mellemballe, Hesle, Uglebjerg m.fl.