Samlinger

Køngprojektet - 2010.

Ingvard Rasmussen under præsentation af Køng-projektet, hvor også pressen var til stede.

Onsdag den 21. april fik Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv en stor gave. Ingvard Rasmussen, Højbjerg ved Århus, har i 2½ år arbejdet med gårdene i Køng ejerlav, Køng Sogn, og dette arbejde har nu udmøntet sig i 3 ringbind - et ca. 800 sider stort værk.
Materiale om Køng har indtil nu været et savn på arkivet, men med Ingvard Rasmussens grundige arbejde vil man kunne finde ens gårds, eller ens slægts gårds historie langt tilbage i tiden.
9 af de ca. 100 matrikler i Køng ejerlav er taget under kærlig behandling.
Under omtalen af gårdene er også indsat fotografier af bygningerne, hvilket er en stor fordel, så man får en fornemmelse af, hvad man læser om i teksten.
På arkivet er vi sikre på, at værket om Køng-gårdene vil blive flittigt benyttet.

Nedenfor er der link til søgbare pdf-filer, der indeholder meget af Ingvards Køng-projekt.

IR.gårde.køng.0901a

IR.gårde.køng.0902a

IR.Kong nr.1a

Desuden har vi på arkivet filer ang. nedenfor nævnte matrikelnr. Filerne har et indhold analogt til filen IR.Kong nr.1a

IR.Kong nr.xxx       xxx erstattes med: 17a, 19a, 19b, 20a, 20b, 21a, 21b, 22a, 23a, 23i, 24a, 24f, 25a, 25b, 26a, 26b, 27a, 27b, 28a, 28b, 28c, 29a, 30a, 31a, 32a, 33a, 34a, 35a,36a, 37a, 37b, 46a, 46b, 48a, 54a, 57a, 65a, 66, 68, 69a, 75a, 78c, 90 og 92a..

Længst forsvundne Køng-gårde: IR.Kong nr.15.88, 17.88, 20.88 og 1.88.

Andre gårde – særlig knyttet til Køngs historie: IR.Gummerup nr.16a, 17a og 50a – IR.Holte nr.1a og 4a – IR. Højbjerggårde nr.1a og 2a.

De billeder der i pdf-filerne haves som jpg-filer på arkivet.

B4556: Køng Højgård ca. 1890

Krengerup Godsarkiv

En vigtig del af arkivet er Krengerup Godsarkiv, der indeholder skøder, skifter, hoveriforordninger, regnskaber og udskiftningsforretninger fra hele det Vestfynske område. Et omfattende register gør det muligt at finde det man søger.

Foredrag af Birgit Thomsen om registrering af Krengerup Godsarkiv 2012

Omkring 40 personer var mødt op for at høre Birgit Thomsens (tidl. Kryger) foredrag om registrering af Krengerup Godsarkiv(1985/86)

Det var et arbejde, der blev klaret på ca. ½ år, selv om der var omkr. et ton papirer, dokumenter og protokoller at gennemgå og få rede på. Arbejdede resulterede i en trykt registrant der bl. a. indbefattede emner og navneregister - det bedst registrerede godsarkiv i landet ! Anvend nedenstående link for at se registranten.

https://arkiv.dk/vis/3939514

På arkivet fylder det godt 20 hyldemeter.

Birgit Thomsen gik med stor entusiasme ind i arbejdet og fuldførte uden slinger i valsen, til stor glæde for rigtig mange, der arbejder med slægtsforskning, ikke mindst fordi registranten, som noget exceptionelt har  et navneregister.
Men også bebyggelseshistorie, mark- og stednavne, områdets udvikling mm. kan godsarkivet give oplysninger om

På rigsarkivet findes Krengerup Gods under Brahesholm Gods - anvend nedenstående link, vælg Odense Amt og Brahesholm

Godshttps://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/geo/geo-collection/61

Evald Andersens arbejde med gårde og huse.

Evald Andersen har samlet oplysninger om gårde og huse i Ørsted, Vedtofte og Søllested Sogne. Et stort og meget omfattende materiale, som Evald Andersen har samlet sammen over et kvart århundrede.

Interviews

Igennem en lang årrække har arkivet foretaget interviews med personer om deres arbejde eller slægtsforhold. Dette materiale er tillige et godt studie i den Vestfynske dialekt.

Olaf Andersens Arkiv.

Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv har fået et længe næret ønske opfyldt.
Det lykkedes at finde midler til registrering af Olaf Andersens 7 hyldemeter store arkiv og fotosamling.
Marianne Weigel har været ansat til at få udarbejdet en registrant over samlingen, og hun stillede sig til rådighed for foreningen med et indlæg om sit arbejde.
Lidt vidste vi i forvejen om Olaf Andersen og hans virke, men alle blev nok forbavset over at hans indflydelse på natur, kultur og historie var så stor, som registranten viser.
Marianne har stykket historien om Olaf Andersen sammen ud fra samlingens tre hovedområder: et privat arkiv, en omfattende brevveksling og manuskripter. Og så selvfølgelig de mange fotos.
Vi fik historien om Olafs liv med 6 søskende i en kulturel præget familie, hans uddannelse til højskolemand, hans egen lille (et barn, 3 børnebørn) familie, hans forfatterskab, hans engagement i kvinders og unges stemmeret, husmændenes vilkår, foredragsvirksomhed, Hjemstavnsgården, naturglæde, hans engagement i svære dilemmaer om krig og fred, frihed og tvang og meget mere – .
Han boede det meste af sit liv i Tommerup (blev begravet på Broholm Kirkegård) og arbejde længst (og til sidst) på Køng Folkehøjskole.

Vil man vide mere, så skal man søge i arkivnummer A500.

Afskrift af Køng Kirkebog
fra 1687 til 1801. Køng Sogn, Baag Herred, Odense Amt

koeng.kirkebog.1687.1801a

Afskriften fra 1687 til 1801 er stillet til rådighed af Ejvind Rasmussen, Frøbjerg.
Der kan forekomme afskriftsfejl, så kontroller altid selv i kirkebogen, f. eks. på arkivalier-online

Søgning i dokumentet kan ske på alle ord, eks. Anne Hansdatter, så vil også Johanne Hansdatter dukke op. eks.
Mads kan være stavet Matz, Madtz, Mats ect. Så hvis det søgte navn ikke findes ved første søgning, så prøv en anden stavemåde, eller se alle sider igennem. - Dåb og et barns død er fremhævet.

NB: Jeg har konstateret at søgningen kan svigte, så hvis søgningen ikke har givet resultat, så se siderne igennem .

Jeg håber at I som bruger denne afskrift, gør jer selv og mig den tjeneste at kontrollere om jeg har skrevet rigtig af - og at I vil give mig besked når I finder fejl !
Kontakt

Ejvind Rasmussen, Frøbjerg, 1. september 2001

Folketælling Køng Sogn 1901

FT.koeng.1901.d7p

Peder Jensens arkiv

Eksempel fra Peder Jensens kortsamling som omfatter hele Båg herred.

Peder Jensen blev født i Karlemose i Flemløse sogn i 1874. Vi ved, at han i 1890 tjente han hos gårdmand N. Didriksen i Mosebo. Ellers er det usikkert, hvad han foretog sig, indtil han i 1898 rejste til København. I 1899 at blev han ansat ved postvæsenet. Som postbud havde han fri hver tredje eftermiddag, og dem brugte han på de Københavnske arkiver, hvor han i årenes løb fik skrevet og tegnet alt det, han kunne finde om Båg herred. Særlig grundig var han med sit fødesogn Flemløse.

Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv har kopier af store dele af hans arbejde fra sognene Flemløse, Køng, Søllested, Vedtofte og Ørsted samt to originale protokoller:

”En historisk Beskrivelse af Flemløse By og Flemløse Mark, Dærup mm.”
”Om Køng Sogn i gamle Dage”.

Peder Jensen: ”Bidrag til Baag herreds Historie” blev offentliggjort i ”Aarbog for Historisk samfund for Odense og Assens Amter” i årene 1932 til 1936.

Sognene Søllested, Vedtofte og Ørsted i 1933 side 479:
http://www.histfyn.dk/PDF/1933/bidrag%20til%20baag%20herred%202.pdf

Sognene Flemløse og Køng i 1936 side 706:
http://www.histfyn.dk/PDF/1936/bidrag%20til%20baag%20herred%204.pdf

Margit og Jens Riis:

Fra Køng Sogn : Huse og gårde med udgangspunkt i Højbjerg Ejerlaug. Link nedenfor

https://dis-danmark.dk/bibliotek/911143.pdf

Fra Køng Sogn : Huse og gårde med udgangspunkt i Holte. Link nedenfor

https://dis-danmark.dk/bibliotek/911022.pdf

Fra Køng Sogn : Huse og gårde med udgangspunkt i Højrup. Link nedenfor.

https://dis-danmark.dk/bibliotek/911021.pdf

Fra Køng Sogn: Huse og Gårde med udgangspunkt i Gummerup Bind 1. Link nedenfor.

https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=33535&query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20jens%20riis#

Fra Køng Sogn: Huse og Gårde med udgangspunkt i Gummerup Bind 2. Link nedenfor.

https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=33535&query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20jens%20riis#

Køng Kirkes præster

https://dis-danmark.dk/bibliotek/907880.pdf

Køng Kirke

https://dis-danmark.dk/bibliotek/907879.pdf

 

 

Kommune Arkiv

Efter kommunesammenlægningen blev de gamle sognes arkiver gemt, og der blev lavet en registrering af materialet. Registranterne kan tilgås i nedenstående links. Materialet findes i Assens Kommunes arkiv, der p.t. er placeret på den tidligere Brahesholm Skole. Vil man se arkiveret materiale, må man henvende sig til kommunens stadsarkivar.

Køng Komunearkiv 1841-1966

Flemløse kommunearkiv 1841-1966

Søllested Vedtofte kommunearkiv 1841-1966

Ørsted kommunearkiv 1841-1966